Historie
LUI & NINA
Lui & Nina er skabt af mig, en dansk-finsk født designer der elsker mopser (hunde).
Jeg havde en Lui mops i 13 år, som desværre gik bort i 2022. Han var firmaets boss, inspirator og maskot.
Vi vil fortsætte med at lave produkter i vores kære Lui's ånd. I fremtiden vil du også finde produkter lavet i ånden af min kære nye inspiratorer Otto og Olivia. Otto er en dansk-svensk gårdhund og Olivia er en mops.
Lui & Nina tilbyder unikke, sjove og funktionelle designs.
Udfra kvalitetsmaterialer laver jeg håndlavede unikke produkter til mennesker og hunde. Jeg elsker at bruge rene og naturlige ingredienser og materialer. Alle vores lys er lavet af 100 % rapsvoks og de er håndhældt. Lysene er 100 % plantebaseret, rene, miljøvenlige, 100 % bionedbrydelige, bæredygtige og har en lang brændetid. Og alle vores sæber er 100 % veganske.
Lege med ord er noget jeg også elsker, så alle tekster du læser på vores produkter er vor egne tekster med inspiration fra vores kære hunde.
Produkterne er lavet med passion, kærlighed og humor til kvalitetsbevidste kunder med personlighed, der elsker noget helt unikt. Et hvert produkt er lavet med omhu og passion for den mindste detalje.
Lui og Ninas motto: Hellere mindre, men bedre.
Hvorfor købe produkter fra Lui og Nina?
- Håndlavet af kvalitetsmaterialer
- Alle vores sæber er 100 % vegansk
- Alle vore lys er håndhældt af 100 % rapsvoks
- Du vil finde miljøvenlige produkter
- Du vil finde unikke håndlavede produkter til hunde og deres ejere.
- Tilbyder strikkede og hæklede produkter
En lille familie historie
Har altid været kreativ og været den, der lige siden jeg var lille pige brugte symaskinen mest aktivt i vores familie. Min kreativitet og interesse for håndarbejde ligger i familien.
Min oldefar var skrædder og jeg glemmer aldrig min mormor og farmor, der var rigtig dygtige til håndarbejde. Der var ikke noget de ikke kunne lave. Glemmer aldrig min farmors pakkekalender vi børn med glæde ventede på at få, hver år til jul med masser af gode overraskelser, både de færdig købte og dem hun selv havde hæklet og strikket. Hun brugte også mange timer på at lave bl.a. hæklet og strikket tøj til os børnebørn, hendes egen børn og ikke mindst til hende selv. Hun lavede også perledukker, klokker og stearinlysholder. Husker også de mange stunder vi børnebørn lavede alt muligt med perler sammen med hende.
Min mormor ligeså brugte også mange timer på at strikke og hækle tøj til bl.a. min mor og alle børnebørnene. Husker da min mor forelskede sig i en meget flot strikket bluse fra Spanien, som hun var meget glad for så meget at den til sidst blev så slidt at den ikke kunne bruges mere. Glemmer aldrig da min mormor kiggede på blusen en stund og derefter gik der ikke så længe inden hun havde strikket nøjagtig den samme bluse igen til min mor. Hun var også utrolig dygtig til håndarbejde ligesom hendes far. Der har altid været kreative sjæle i min familie og det skal også siges, at min far har glæden ved at skabe hans univers på bl.a. lærred. Han har lige siden han var lille dreng været god til både at tegne og male, så derfor er nogle af stofferne designet i samarbejde med min far.
Selv koncentrerer jeg mig om det jeg er bedst til, men holder mig åben for nye idéer og tekniker, som I vil kunne se på webshoppen.
Gennem årene har jeg også fået en del erfaring med hunde, da jeg er opvokset med hunde lige siden jeg var lille. Ved at observer dem, og ikke mindst min mops Lui, opstår mange af mine idéer til hunde. Har i mange år f.eks. anvendt fleecetæpper på sofaerne derhjemme, da det er nemt at tage af og vaske og de beskytter møblerne for snavs specielt, når man har en firbenet derhjemme og nu engang har givet den lov til at hygge sig frit alle steder. Ud over fleecetæpperne i sofaerne har jeg også uldtæpper liggende i 100 % dejlig blødt uld. Da min kære mops altid vælger, at ligge på det dejlige bløde 100 % uldtæppe i stedet for fleecetæpperne, fandt jeg ud af, hvor meget de ligner os mennesker. Så de ved også godt hvad der er kvalitet og behageligt at ligge på. Så idéen med at tilbyde f.eks. luksus uldtæpper til hunde, som de kan ligge på hvor end man har brug for det opstod pga. min kære mops Lui.
Min kære Lui har også været en stor inspirationskilde til f.eks. de hæklede og strikkede pyntehalsbånd til hunde. Efter jeg har været på shopping i både ind- og udland manglede jeg strikkede og hæklede produkter til hunde. Nu kan Lui og Nina tilbyde hæklede og strikkede produkter til jeres firebenende venner.
Jeg kan ikke lade være med at bruge hænderne til at skabe noget smukt, sjovt, flot og unikt, som jeg håber andre også vil have glæde af, lige så meget som jeg nyder at fremstille dem – og er fascineret og begejstret over de uendelige muligheder der er med håndarbejde. Det er kun fantasien der sætter grænserne, så velkommen til mit unikke univers. Håber i får smil på læben og bliver i godt humør, når I ser produkterne, lige så meget som jeg nyder at designe dem.
Lui & Nina made with passion, love and humor.